Schlossgut Ebringen Chardonnay "Schädler"

  • Schlossgut Ebringen Chardonnay "Schädler"
LandTyskland
RegionBaden
Alkohol pct.13,5
DruetypeChardonnay
ProducentSchlossgut Ebringen
WinemakerAndreas Engelmann
Nydes ved12-14 grader
Indhold75 cl.
StilFyldig krop og frugtrig
VintypeHvidvin
Velegnet til bl.a.fisk, kalkun, kalv, kylling
Årgang2016

Varenr. 81481

 Udsolgt

Pris pr fl 75 cl  259.95 DKK

Øvrige priser

ved 1 fl 75 cl: 259.95 DKK
 
ved 6 fl 75 cl: 219.95 DKK
 
 

Schlossgut Ebringer - Schädler

Denne Chardonnay fra Tyskland, er lavet på druer fra en enkelt mark, vinmarken Schädler. Schädler ligger 304-330 meter over havets overflade og vender mod nord. Jorden er domineret af grus og kalk, og terroiret har en stor effekt på vinen. Druerne der dyrkes på denne mark, giver vine med masser af fylde, kraft, frugt og elegance.

Schlossgut Ebringer Schädler Chardonnay 2016

Druerne høstes tidligt og de små mængder giver større fokus på detaljerne. Til denne vin, skal vi have fat i et ordentligt Bourgogneglas, så vi virkelig kan få fat i alle nuancerne. Duften emmer af smørfedme fra fadet, det er helt exceptionelt så møghamrende fed denne chardonnay dufter. Det overgår klart forventingerne til hvad en chardonnay fra Tyskland kan. Smørfedmen akkompagneres af dild og karamelliseret sukker fra fadlagringen og passer perfekt sammen med frugten i vinen, der bedst beskrives som noter af pære og citronskal. En smule mineralitet anes også og førstehåndsindtrykket er kompleksitet og elegance.

I munden føles vinen nærmest olieret og virkelig cremet, de er en vanvittig høj viskositet i vinen. Smørfedmen bemærkes bestemt også i munden og er sammen med pære og moden citrus de primære smagsgivere. Munden løber i vand og det er svært ikke at tage en tår mere, og en tår mere osv. osv. Næste tår efterlader mig med indtrykket af citronskal, citronparfume dild og en afbalanceret syre. Der er en vis mineralitet til stede fra flint og vinen fortsætter med at bidrage med nye nuancer - det her er virkelig verdensklasse og den håndlavede kvalitet kan smages!

En perfekt vin til fede fiskeretter kalvefilet med salvie og serranoskinke eller måske braiseret kanin. De er så meget fylde her, så der skal power på retterne - så synger engelen i himlem til gengæld også.

Det er helt overvældende så god value for money der er her, det smager af klassiske hvide bourgogner, der koster 3, 4 og 5 gange mere end dette mesterværk.

fadlagret Chardonnay skal servres ved 12 grader i som sagt i et kæmpe bourgogneglas.