Profil af Winemaker Adam Hooper La Curio Wines McLaren Vale

Adam Hooper aka. Mr. Hoops

 Adam Hooper Adam Hooper I Adam Hooper IIII Adam Hooper II

 

45 årige Adam Hooper er virkeligt et bekendtskab værd på mange fronter. Som Winemaker er han den evige tryllekunstner som hjælper utallige vinerier i McLaren Vale og som privatperson er han bare alles bedste ven, hvis dør altid står åben.

 

Adam Hooper var med blandt de første på RedHeads Studio og lavede sammen med hans daværende partner, Elena Golakova, La Curio vinene. Adam Hooper var nok den mest eksperimenterende på RedHeads Studio allerede fra starten af, hvor vanvittige vildtgæringsprocesser i åbne gærtanke, som i øvrigt på det tidspunkt bestod af regnvandstønder skåret over på midten, mens der fortsat var skaller og kvas med i karet og forsøgt styrret via nedkøling med masser af tøris. Adam var også hurtigt afvigende fra resten af teamet, da hans kærlighed var mere til Grenache druen end de øvrige klassiske druer fra regionen. Hertil var Adam den mest ”no worries” tilbagelænede af dem alle. Jo, der var da et mål om at nå frem til noget spændende vin, men selve processen fra frugt til fad optog mere af Adams tid end resten af gruppen.

 

Der gik da heller ikke andet end et par år, før Adam og Elena som de første fra RedHeads Studio kunne fejre en ”Decanter World Wine Award” for deres Grenache Shiraz The Nubile blend.

 

Efter nogle år med Justin Lane som frontfiguren på RedHeads Studio, overtager Adam Hooper denne plads og fremstiller blandt andet sublime vine som Rack One, Back Shed og ej at forglemme den eftertragtede Adam The Red. Efter nogle år vælger hovedinvestor i RedHeads Studio at flytte konceptet længere op ad vejen til nyere faciliteter og Adam Hooper overtager den tidligere ejendom inklusive restauranten i front af vineriet. Restauranten forpagter han ud og flytter selv ind i selve vineriet – helt bogstaveligt. Adam’s garage/blikskur huser nu ca. 300 fade med vin og et lille køkken, spisebord og seng. På facaden af vineriet står nu La Curio Wines.

 

De senest 4-5 år har Adam haft fokus på at udvikle serien af vine under La Curio og sortimentet indeholder nu også super spændende vine på Primitivo og Sangiovese – og naturligvis lækre Shiraz vine. Det meste af tiden har Adam nu brugt på at være redningsmand og winemaker på konsulentbasis hos mange af McLaren Vales øvrige små garage-vin-producenter. Også når noget er ved at gå galt med vinene på fade eller i tank, ja så ringer man til Hoops og råber hjælp. Adam Hooper er i regionen kendt for at kunne rede det meste og trylle når alle andre har givet op.

 

Som person er Adam Hooper totalt nede på jorden. Tager én dag ad gangen og forsøger ikke at planlægge for meget og har altid tid til et glas vin eller 2 – eller et par kolde fra kassen. Adam er vel den ægte beskrivelse af en livsnyder, gør som han lyster og når han lyster for det – eller som Pinocchio synger ”der er ingen bånd der binder mig” -agtigt. Dog har Adam sin højt elskede hund Maisy med over alt han bevæger sig. Maisy er 100% WineDog og har næsen med nede i stort set alt hvad Adam laver af vin.

 

Her pr. 1. januar 2016 åbnede Adam Hooper sammen med nogle af de gamle RedHeads Studio kammerater vin og tapas baren The Confessional i frontrestauranten.

 

Vores samarbejde med Adam Hooper dækker også over at Hoops er blevet vores lokale vin-pusher i McLaren Vale. Adam har skaffet os adgang til en masse spændende lækkerier fra hans venner i dalen og vi arbejder lige nu på at skabe en serie af vine sammen med Adam - helt unikt og eksklusivt til det danske marked. Skulle du en dag rejse om Adelaide vil vi varmt anbefale at tage den 1 times korte køretur ned til Adam og opleve stemningen i McLaren Vale.

 

Adam Hooper III