Vincent d´Astree Champagne Vintage 2006

Vincent d´Astree Champagne Vintage 2006

495,00 kr.

Champagne med alder, friskhed og elegance.

På lager
Alkohol pct.
12,0
Proptype
Korkprop
Indhold
75 cl.
Årgang
2006

En lige knap myndig champagne - som smager frisk og ungdommelig!


Nu har du chancen! Chancen for at smage noget, som er lækkert, sjældent og ulmer af elegance! <b> Champagne fra 2006! </b> <em> Jeps, 18 år gammel champagne! </em>
Men hvordan er det overhovedet muligt, tænker du måske… jo, de er flere ting i det. Først og fremmest var 2006 en <em> kongeårgang </em> i Champagne. Sammen med 2008 og 2012 er den blandt de bedste årgange i nyere tid.
Derudover så holder producenten, Vincent d’Astree, i flere år på champagnen, inden den frigives. Faktisk bliver den ikke dégorgeret (hvor bundfaldet fryses og fjernes på 100 % traditionel champagnemetode) før juni 2023. Dermed er du sikker på, at champagnen har lagt under optimale forhold inden frigivelse.
Til sidst er champagne altid lavet på <em> stille vin </em> med ekstremt meget syre. Og ligesom f.eks. med Riesling, så hjælper syren på lagringspotentialet og hjælper vinen med at holde sig frisk. Med andre ord vil du altså sagtens kunne gemme denne vin flere år i endnu, mens den er bestemt også drikkeklar nu.
Druerne er 100 % Chardonnay, hvilket gør denne vin til en <em> Blanc de Blancs </em>. Druerne er håndplukket, og i glasset fremgår vinen dyb og gylden. Boblerne er ligeledes bløde og vedvarende men uden at være knastørre.
Duften er ekstremt aromatisk og intens. Der er noter af vanilje og smør men helt uden, at det bliver opulent. Der er også masser af friskhed i form af fersken og mirabelle og så en let røget note af toast.
Smagen byder lokkende op til dans med en lækker og delikat kombination af sødlig honning og sprøde, grønne æbler, mens det hele afsluttes af friske og vedvarende citrusnoter med et lille strejf af hasselnød.
Du får altså masser af dybde, krop og kompleksitet kombineret med klassisk champagnefriskhed samt sprødhed og fantastisk finesse.
En champagne af denne kvalitet og kaliber kan naturligvis nydes til mere end de konventionelle champagner. Selvfølgelig går den perfekt som velkomstdrink til de særligt søde gæster eller til at springe ind i det nye år nytårsaften.
Men den kan altså også meget mere end det. Du kan f.eks. nemt bygge en hel treretters menu op omkring denne champagne. Den har rigeligt med krop og karakter til at stå i mod en fyldig og bestandig forret bestående af kammuslinger med smørsovs eller en fed og cremet laksetatar.
Der er heller ingen grund til at holde igen med det røde kød, når du kommer til hovedretten. En lækker kalvemørbrad med svampesovs og kartofler er et eminent match. Du kan også sagtens gå fjerkræsvejen og servere den til stegt såvel som grillet kylling.
<em> Vinothéque </em> fra Vincent d’Astree kan også sagtens være med til desserten, så længe det ikke bliver sødt. Men til hårde oste som parmesan og manchego vil champagnens sprødhed passe perfekt, mens syren renser ud efter de tørre og salte noter.
Sidst men ikke mindst er dette en champagne til de store øjeblikke, og når livet skal fejres. Nyd den med en eller flere som du virkelig holder af og lad jer fordybe, fortrylle og forføre af denne herlige og skønne drik.
Druetype
  • Chardonnay
Land
  • Frankrig
Producent
  • Vincent d'Astree
Region
  • Champagne
Velegnet til bl.a.
  • aperitif
  • fisk
  • fjerkræ
  • hårde oste
  • kalvemørbrad
  • +4 flere