Vincent d`Astree Champagne Premier Cru Brut

Vincent d`Astree Champagne Premier Cru Brut

369,00 kr.

Lille drue - stor vin. Pinot Meunier-druen viser sig frem på flotteste vis!

På lager
Alkohol pct.
12,0
Proptype
Korkprop
Indhold
75 cl.

Fantastisk finesse og elegance på flaske


Pinot Meunier-<em> hvad for noget? </em> Kort fortalt er det en rødvinsdrue (eller blå drue), som ikke bruges til forfærdelig meget andet end champagne. Men det gør den til gengæld også fuldstændigt formidabelt!
Tilføj lidt af den mere kendte Chardonnay, lad det hvile tre år i en ægte champagnekælder, og du står med unik og fantastisk flaske champagne i hænderne!
Farven klar, lys og med et grønligt skær, som leder tankerne hen på sommer, nyslået græs og festlige begivenheder.
I næsen er denne Premier Cru Brut fra Vincent d’Astree både frisk, sødlig og blomstret med lækre noter af citrus og marcipan i perfekt samspil. Den har også et lækkert toastagtigt præg, som minder om friskbagt brioche.
Smagen er mineralsk og citruspræget med en dejlig rund og frugtig balance. Stilen er rig, elegant og fyldig men stadig med masser af friskhed, syre og intensitet. Smagen bliver længe hængende i munden, mens boblerne pirrer og behager din tunge og gane.
Med kun syv gram sukker per liter er vi ovre i den tørre ende af champagneskalaen, også kendt som <em> brut </em>. Sprød og knasende men uden at munden snerper fuldstændigt sammen. Det er en rund, saftig og nuanceret champagne med masser af karakter.
Sådan en her champagne kræver ikke andet end godt selskab og måske noget at fejre. Det kan være alt fra nytårsaften til en rund fødselsdag, eller hvis det er en helt almindelig mandag, og du bare har lyst til noget lækkert!
Det er naturligvis den oplagt velkomstdrink til et middagsselskab eller en fest, for intet sætter gang i festen som bobler og i særdeleshed champagne!
Mindre kan også gøre det, hvis I kun er to. Tænd stearinlysene, lidt hyggelig baggrundsmusik og kig hinanden dybt øjnene, mens I lader jer forføre af champagnens fortryllende karakter.
Du kan også sagtens servere denne champagne til både fisk og skaldyr. Den friske syre og de lækre citrusnoter komplimenterer en portion fjordrejer med citron og dressing perfekt, og koldrøget laks med dild er heller ikke dumt!
Den klarer også flot lidt tungere mad f.eks. i form af fjerkræ. Prøv et kyllingebryst viklet ind i bacon og krydret med citron, salvie og timian og stegt i ovnen. De toastagtige noter fra champagnen spiller flot op mod den røget smag fra baconen, mens citronen og krydderurterne harmonerer perfekt med champagnens friskhed og frugt.
<em> Hos Skovgaard Vine anbefaler vi at servere denne champagne i lidt større glas, end hvad champagneetikette normalt forskriver. Grundet den intense duft og de tørre bobler har den godt af at bliver serveret i glas med en bredere overflade end klassiske champagneflutes.
Prøv f.eks. med et almindeligt hvidvinsglas eller mere moderne champagneglas hvor toppen lukker til, men hvor overfladen er bred. Dette vil frigive aromaerne bedre og gøre det til en mere vinøs oplevelse. </em>
Druetype
  • Chardonnay
  • Pinot Meunier
Land
  • Frankrig
Producent
  • Vincent d'Astree
Region
  • Champagne
Velegnet til bl.a.
  • aperitif
  • fisk
  • fjerkræ
  • laks
  • ren nydelse
  • +1 flere