Kamnik SIGNATURE Merlot Grand Reserva

Kamnik SIGNATURE Merlot Grand Reserva

ved 12 stk.:
1.095,00 kr.
pris pr. stk. 1.695,00 kr.
Spar 600,00 kr. (spar 35%)

Magisk Merlot på 200 % nye fade! Stor vin til store øjeblikke.

Ikke på lager
Mængdepriser
ved 2 stk 1.195,00 kr. – spar 500,00 kr. (29%)
ved 12 stk 1.095,00 kr. – spar 600,00 kr. (35%)
Alkohol pct.
17,0
Indhold
75 cl.
Nydes før
2050
Nydes ved
15-18 grader
Årgang
2017

Fad, fad og mere fad!


Ja, den er god nok. Signature Grand Merlot Reserva 2017 har fået intet mindre end 200 % fadlagring fordelt henover 24 måneder. Og hvordan kan dette lade sig gøre, tænker du nok. Jo, forklaringen er enkel nok, selvom selve proceduren og det tekniske arbejder kræver tid og tålmodighed. Men så er det altså også ventetiden værd!
Mystikken bag den lange fadlagring ligger i, at de franske og amerikanske fade bliver udskiftet med nye fade to gange i løbet af de to års lagring. Det betyder, at der konsekvent tilføjes nyt egetræ, og det kan smages! Duftnoterne er en sand eksplosion af intens og mørk frugt, diskret vanilje og med et strejf af mynte og nelliker, uden at der går After Eight-chokolade eller gløgg i den.
I glasset er det en fryd for øjet at betragte og beundre den dybe, mørkerøde farve med de elegante lillae nuancer i kanterne. Faktisk er det en fortryllende oplevelse i sig selv blot at kigge på vinen i glasset, velvidende om at du har det bedste til gode i form af duften og smagen.
Smagen er rig, fyldig og kompleks med en harmonisk balance af bløde tanniner og en lang, frugtig og dyb eftersmag af mørkristet kaffe og chokolade. Følelsen i munden er en gastronomisk oplevelse i sig selv, og hver slurk fortjener at blive nænsomt kørt rundt i munden, så ikke en eneste millimeter af munden efterlades urørt af denne skønne rødvin.
Det kommer nok ikke som noget chok, at en sådan rødvin har godt af mad. Bevares, du kan sagtens drikke den alene, men så skal den nærmere betragtes og nydes som en god portvin efter maden, mens du ordner verdenssituationen med dine nærmeste venner. Men skulle du befinde dig i det kulinariske hjørne, så er der nærmest ingen begrænsninger på, hvad denne megalækre moppedreng af en Merlot kan hamle op med. Du har nemlig alt, hvad gastronomien begærer i én lækker flaske. Alkohol <b> (17 %!) </b>, dyb frugt, tanniner og masser af power.
Det giver måske sig selv, at Signature Grand Merlot Reserva 2017 fra Château Kamnik i Nordmakedonien har det rigtig godt med rødt kød. Tanninerne går simpelthen ind og angriber proteinerne i kødet, så der opstår en perfekt symbiose i munden. Grundet Merlotens krop og karakter, spiller den også smukt op i mod intense og krydrede saucer, vildt og kraftige oste.
Hvis du kender en slagter, som sælger vildt, eller hvis du er så heldig at kende en jæger, så er dette altså alletiders match. Det sødmefulde og fedtfattige kød, det værende rådyr, vildsvin eller kanin, passer aldeles fremragende med denne rødvin. Du kan med fordel bygge retten op omkring de naturlige råvarer, som disse dyr lever i blandt, så der for alvor opstår en naturlig og gastronomisk rød tråd. Prøv f.eks. en sauce kogt ind på tyttebær og nødder og med friske svampe! Mums!
Signature Grand Merlot Reserva 2017 kan faktisk også bruges til desserten. Grundet dens naturlige aromaer af vanilje samt bløde smag af mørk chokolade passer den også fremragende til et godt stykke mørk chokolade på minimum 70 %. Er du ikke så meget til de søde sager men er endnu ikke blevet helt mæt efter hovedretten, så er det bare om at diske op med det store ostebord bestående af de kraftige slags. Vi snakker Stilton, gorgonzola og de ekstra modne cheddaer fra Irland.
Druetype
  • Merlot
Land
  • Makedonien
Producent
  • Chateau Kamnik
Region
  • Povardarie
Type
  • Rødvin
Velegnet til bl.a.
  • kraftige oste
  • røget kød
  • vildt
  • vildt sauce