Halvsød men helt vild god hvidvin fra Rumænien!
Domaine Franco-Romanian fra Rumænien bringer dig hermed en super hvidvin, som både har sødme, friskhed og syre.
Rumænsk vin er måske ikke det mest udbredte i Danmark, men det er altså vores tab... indtil nu! Domaine Franco-Romanian bliver nemlig ledet af winemaker Denis Thomas fra Bourgogne, og han ved, hvad han laver!
Druen er 100 % Tămâioasă Românească (prøv lige at sige det ti gange hurtigt efter efter at have drukket en flaske!), som er en indfødt rumænsk hvidvinsdrue. Den er bl.a. kendetegnet ved sin tropiske og eksotiske aroma samt den elegante balance mellem sødme og syre.
Farven holder en smuk og gylden gulig farve, hvilket bakkes op af en delikat duft af grapfrugt, hyldeblomst og mynte.
Smagen er intens med noter af ananas, lime og stjerneanis med subtile undernoter af honning og mineralitet. Tămâioasă Românească giver dig en lang og vedvarende eftersmag, hvor den bløde og behagelige honning nok engang vækkes til live på din tungespids og bagerst i munden. <br> Vi er ikke helt ovre i mjød som fra vikingernes tid, for der er stadig syre og friskhed til stede til at give modspil til honningens sødme, men det er ikke helt forkert (ej heller negativt), hvis du får associationer til den gamle, gyldne drik.
<br> Producenten Domaine Franco-Romanian hører hjemme i Dealu Mare-regionen, hvor der er et tempereret kontinentalklima. Jorden består hovedsageligt af ler og flintesten, hvilket er med til at give vinen sit mineralske udtryk, lidt ligesom du måske kender fra Loire-dalen i Frankrig.
Druerne håndplukkes, når de har nået deres fulde modenhed, hvilket medfører den øgede mængde sødme i vinen. Derefter lagrer de på ståltanke i max. 48 timer ved 5 grader, hvilket bidrager til vinens rene og frugtige stil.
Domaine Franco-Romanian blev grundlagt i 2000 bourgognemageren, Denis Thomas, som lagde grundstenen for de første biovingårde i Rumænien. I 2020 blev vingården overtaget af en gruppe rumænske investorer, som dermed tilføjede yderligere 40 hektar til de eksisterende 45. Altså næsten en fordobling.
Denne spændende og elegante halvsøde hvidvin er et godt match til de fleste lettere desserter. Du kan nemt servere den som dessertvin til forskellige typer kager og tærter, hvor især frugttærter vil passe aldeles fremragende til.
Hvis du godt kan lide lide søde vine til din forret (eller hvis du bare ikke er så meget til desserter), så prøv med den fælgende lille hapser: Små stykker flûte skåret i skiver og dyppet med olivenolie. Dernæst et generøst stykke brie eller gedeost (evt. viklet ind i parmaskinke) og dyppet med et par dråber god honning. Bag det hele i ovnen ved 180-200 grader i 5-10 minutter afhængigt af hvor sprødt du ønsker brødet, eller hvor snasket osten skal blive.
Køb din Domaine Franco-Romanian Tamaioasa Romaneasca hos Skovgaard Vine enten online eller i vores butikker i Greve, Slagelse eller Aarhus.