Pinot med power
Wow! Sjældent er det set at kunne få så meget Pinot Noir for pengene!
Dyb, fyldig, krydret, elegant og frugtig er bare nogle af de superlativer, som kan og skal bruges om denne perfekte Pinot Noir!
Selvom de fleste måske forbinder stor Pinot Noir med Bourgogne og Frankrig eller Sonoma Coast og Californien, så kan det faktisk også lade sig gøre i andre, mindre kendte områder. Som her i Dealu Mare i Rumænien hvor den finurlige, finessepræget og verdenskendte drue tages til nye højder og giver dig en Pinot Noir, som du aldrig har oplevet den før!
Hjernen bag er tidligere winemaker fra Bourgogne, Denis Thomas, som i 2000 valgte at slå sig ned i Rumænien og etablere Domaine Franco-Romanian. Og til stor fornøjelse for os hos Skovgaard Vine!
Stilen er juicy, krydret og silkeblød. Ganske som vinene i Bourgogne kan være men blot til den halve pris, hvis det overhovedet kan gøre det!
Farven er skinnende, lys og rubinrød og afslører en fløjlsblød tekstur med masser af moden frugtsmag. Duften er en regulær bærsymfoni med små, krydret undertoner.
Smagen byder på flot struktur og faste tanniner, som blødgøres af overmoden, mørk frugt, søde figener og et lille drys af sort peber. Eftersmagen er lang og vedvarende og efterlader munden med en dejlig smag af sorte kirsebær, kanel og sødlige skovjordbær.
Som med de fleste slags Pinot Noir, så kan den her også sagtens nydes lettere afkølet. Ved 10-12 grader viser den sig flot frem og opnår en læskende, elegant og burgundisk stil. Ren forkælelse af både sind og sanser!
Du kan uden problemer nyde denne Pinot Noir til mange forskellige retter. Selvom stilen måske minder mest om den franske, så er det faktisk det italienske køkken, hvor den begår sig allerbedst.
Krydret pølser, pasta med tomatsovs eller pizza med tomatbund er fremragende madledsagere til denne rødvin. Den kan også sagtens klare de tungere og mere bastante gryderetter som f.eks. en ragout, som har stået i flere timer og kogt ind.
Som ostevin fungerer den faktisk også overraskende godt. Der er krop og fylde til at stå i mod de kraftige oste og en lækker, ren syre som renser godt ud i mundhulerne efterfølgende.
<em> Kender du også typen, som betragter sig selv eller kalder sig selv, bourgognemand? I så fald er dette den oplagte værtsgave for at få vedkommende ud af sin comfort zone. Det er Pinot Noir, og den har burgundiske ligheder, men det vil med garanti være noget, som personen ikke har smagt før.
En oplagt mulighed for at smage noget nyt og samtidigt få en på opleveren! Køb den her eller i en af vores butikker i Greve, Slagelse eller Aarhus/Brabrand. </em>