Gamle vinstokke + lang fadlagring = mageløs Malbec!
Sommeren 2018 i Argentina var en varm en af slagsen, men i månederne op til høsten begyndte temperaturerne at falde. En lille mængde nedbør, varme dage og kølige nætter var med til at danne optimale høstbetingelser for Malbec-druerne og gav pote i form af denne fyldige, dybe men stadig utroligt friske rødvin. <em> Enjoy! </em>
Vinstokkene hos Weinert, som står bag denne rødvin, er i gennemsnit 60-90 år gamle(!), men afgiver alligevel skinnende rubinrød vin, som viser sig flottest frem i store bourgogneglas. Duften domineres af tørrede, røde bær, cedertræ og sød lakrids.
Lige præcis cedertræet giver god mening, eftersom vinen har lagt på franske egetræsfade i hele 48 måneder! Herfra medbringer vinen sig en dejlig røget og let vaniljepræget smag, som går over i en lang og behagelig eftersmag med fyldige tanniner, mørk frugt og en saftig, kødfuld afslutning.
I dette mesterværk af en rødvin får du også nydelige noter af sort læder, modne blommer og let syrlige kirsebær. Den samlet oplevelse efterlader dig med en mundvandsrindende følelse, som kalder efter en stor slurk mere… og en mere efter det!
En Malbec af denne kaliber skriger efter kød, kød og mere KØD! Om det er en saftig bøf på grillen, snaskede spareribs eller en god steg, som har hygget sig i ovnen, det betyder ikke det store. Den skal simpelthen bare akkompagneres med rigeligt med proteiner!
Vintip fra Skovgaard Vine: I Argentina kan det hurtigt blive meget varmt. Derfor kan det have sine fordele at nyde denne lækkerbisken af en Malbec en anelse nedkølet.
Den skal ikke nødvendigvis opbevares i køleskabet, men den må gerne lige komme på køl cirka en halv time inden servering, så den lander på omkring de 14-16 grader. Dette vil give den en mere saftig og elegant struktur og forlænge smagsoplevelsen yderligere.