Vinen er Blanc – Chenin Blanc!
Chenin Blanc hører måske ikke til blandt de mest kendte hvidvinsdruer i verdenen, men hos Weinert i Argentina har de formået virkelig at udnytte denne grønne drues potentiale!
Stilmæssigt kan Chenin Blanc godt minde lidt om både Sauvignon Blanc og Riesling, eftersom den er meget aromatisk samt sprød og frisk i både duft og smag. Den har også en del syre, hvilket giver den et langt lagringspotentiale.
Nu til dags er Chenin Blanc mest kendt for lette hvidvine fra Sydafrika eller fyldige og sødmefulde dessertvine fra Loire i Frankrig. Men Weinert har taget den til sig og gjort den til sin egen ved bl.a. at give den et helt års fadlagring.
Dog er det ikke en hvilken som helst fadlagring, vi her taler om. 12 måneder på franske fade ikke mindre end 5.000 liter! De store fade sørger for en langsom påvirkning af træet, så vinen ikke bliver hverken fed, smørret eller opulent.
Tværtimod giver det vinen en dejlig dybde og kompleks, mineralsk følelse på tungen. Der er både syre, kvæde og en lidt nøddeagtig eftersmag.
2023 i Mendoza havde et meget lavt udbytte af Chenin Blanc med en hel del frost langt inde i foråret. Som konsekvens måtte høsten skubbes op til flere uger men efter nænsom og professionel behandling hos Weinert, lykkes det at bevare den lav mængde alkohol (12,5 %), høje mineralitet og friske syre, som du nu finder i flasken.
Duften emmer af sprøde æbler, grønne pærer og en let krydret aroma af salvie, som giver lidt kant til vinen. Smagen er meget frisk med tydelige noter af citron og stikkelsbær samt et diskret strejf af honning.
Eftersmagen er lang, elegant og yderst læskende. Men alligevel ikke så læskende at du ikke er nødt til at tage en stor slurk mere!
Weinerts Chenin Blanc er en perfekt aperitif eller velkomstdrink på en varm sommerdag. Det er også den oplagte hvidvin til dig, som måske ikke er så vild med fadlagret og bombastisk Chardonnay med for meget fedme og smør.
Er du derimod glad for Sauvignon Blanc eller Riesling, så vil dette bogstaveligt talt være et forfriskende alternativ! Frisk syre, aromatisk, sprød og mineralsk og vidunderligt tørstslukkende!
Dens krydret aroma gør det også en vidunderlig ledsager til ceviche. Denne sydamerikanske (oprindeligt fra peruvianske) ret bestående af rå fisk tilberedt i citrussyre har spredt sig gennem hele Sydamerika og er nu også at finde mange steder i Mexico. Den intense syre, lette hvide fisk (f.eks. torsk) og den friske koriander passer perfekt til Chenin Blancs slanke krop og ranke struktur.
Hvis du slet ikke kan få nok af rå fisk, så er denne Chenin Blanc også et godt bud til sushi, hvor den vil rense godt ud i munden efter den klistrede ris. Er du kommet til at bruge for meget wasabi, er det også en glimrende brandslukker hertil! Og så passer den også bare godt til ingefær!
Det hele behøver heller ikke at omhandle rå fisk. Er du mere til kød, så klarer Chenin Blanc fra Weinert faktisk også kalvekød forbavsende godt! Denne kombination kommer dog endnu mere til sin ret, hvis hvidvinen lige har fået lov til at gemmes i et par år. Hvis altså du kan holde fingrene fra den!