Fuld power og frugtintens Malbec på ripasso-metoden
Her er alt hvad du kunne tænke dig af Malbec referancer. En let røget og krydret næse med chokolade og alt i modne kirsebær og afsluttende med frisk vanilie. I smagen finder du hertil den rosinlækre dybde og mere moden kirsebær.
Vi er i vinregionen Mendoza i Argentina. Her er tørt og støvet og af regn falder her kun ca. 120 mm i året. Vandingen af de grove og stenrige vinmarker sker primært af smeltevand fra Andesbjergene. Med 350 solskinsdage om året og en temperaturforskel på over 20 grader fra den kølige nat til den varme eftermiddag, stresses vinstokken maksimalt og presses derved til at passe ekstra godt på sin frugt og udvikler mere dybde i nuancer og profiler.
Druerne høstes nænsomt og håndsorteres for den bedste kvalitet. Gærringen sker først på ståltank og derefter 70% på egetræsfade. Efter endt gærring her, tilsættes de sidste 30% fra ståltanken og det hele overpumpes gennem kvaset før yderligere fadlagring i minimum 12 måneder på franske og amerikanske egetræsfade.
Af internationale bedømmelser rammer Repasso Malbec 90 ud af 100 i Wine Spectator og vinanmelder Angela Mount har vinen på hendes TOP-100 wines.
Server denne uimodståelige lækre Malbec til vildt, lam, dyrekølle, sammenkogte solide gryderetter, retter med svampe og urter. Smagsrige og tørre oste - gerne lidt til den salte side.