DET STRUTTER AF AROMATISKE NUANCER
Man er sjældent i tvivl, når der er Gewürztraminer i glasset. Denne særlige druesort før sig godt i Alsace og i de nærliggende tyske områder, og den er proppet til bristepunktet med aroma og nuancer. I Brauns Spätlese-udgave er druerne først høstet, når de er så modne, at der er dannet rigtig meget sukker i dem, og derfor kan vinen holde 28,1 gram restsukker pr. liter. Det kommer til udtryk i en enorm fylde, uden at den fornemmes tung.
BLOMSTER, SØDME OG URTER
Sødmen fornemmes i næsen og anes bedst i lette, søde, tropiske frugter. Her er masser af struktur og en subtil fornemmelse af roser og lavendel i næsen. Her er gardiner i glasset. og de går igen i mundfornemmelsen der smagsmæssigt byder på lækre, tropiske frugter og en fornemmelse af sødme, der lægger sig i baggrunden og samler trådene.
De let parfumerede noter giver sammen med den fornuftige sure en flot balance, der leder frem til den dejlige og lange eftersmag, der giver lyst til en slurk mere.
GEWÜRZTRAMINER - EN AF DE ÆLDSTE DRUER
Gewürztraminer er en af de ældste druer, me n der er ikke noget gammelt eller kedeligt over denne vin fra Pfalz. I stedet er den dejligt alsidig og går ligeså godt til krydrede retter fra Asien som til lette desserter uden for meget sødme. Vinen er en del af Brauns Individuell-serie, hvilket viser, at det er en målrettet vin, der tager udgangspunkt i individuel smag, oprindelse og en særlig karakter. Det er en vin, der er lavet til helt særlige lejligheder, og har du ikke en særlig lejlighed til at nyde den, så lad vinen skabe den særlige lejlighed. Det har du fortjent.