Et alternativt og autentisk GSM-blend
Authenticité IGP Narbonne Rouge fra Château Camplazens er et klasseeksempel på, at lidt skæve indslag fra lidt mindre kendte områder og producenter sagtens kan levere vin på et tårnhøjt niveau!
Normalt står <em> GSM </em> for druerne <em> Grenache, Syrah </em> og <em> Mourvèdre </em> og er mest kendte fra området Côtes du Rhône. Men her har vi taget os den frihed, at bruge forkortelsen i en anden kontekst. Denne rødvin fra Languedoc i Sydfrankrig er nemlig lavet på Grenache og Syrah ganske som du kender det fra bl.a. Côtes du Rhône. Men den sidste del (som faktisk udgør 50 % af druesammensætningen) hedder <em> Marselan </em> og er en af de mindre kendte rødvinsdruer.
Stilen er kompleks og træet og med en lille anelse af røg fra fadlagringen. Aromaerne bevæger sig lokkende fra de frugtige noter af brombær, kirsebær og solbær til de mere krydrede middelhavsurter som rosmarin, timian og salvie. En forførende, spændende og delikat kombination, præcis ligesom druesammensætningen.
I munden er vinen blød, fyldig og med elegante tanniner, som skiftevis blødgør og tørrer din tunge. Komplekst og autentisk men stadig afmålt og tilgængeligt.
Marselan er faktisk en krydsning (også kendt som en hybriddrue) mellem Cabernet Sauvignon og Grenache. Konceptet er relativt sjældent, men du kender det måske fra Sydafrika, hvis nationaldrue Pinotage, er en krydsning mellem Pinot Noir og Cinsault. Marselan bidrager med mørk farve og smidige tanniner og kombineret med den sydfranske sol, giver dette dig en herlig rødvinsoplevelse, som du ikke finder mange andre steder.
Resultatet? En skøn, original og ærlig rødvin som gør selv de bedste øjeblikke endnu mere uforglemmelige! Delikat, elegant og med en dejlig lang eftersmag.
Hvornår skal du så drikke denne autentiske og sjældne rødvin? Grundet dens relativ lave alkoholprocent (13,5) kan du faktisk nyde den i mange af de samme stunder, som du ville med en god rosé eller hvidvin. Især hvis du køler den lidt ned, er der intet i vejen for at servere den på terrassen eller altanen i eftermiddags- eller aftensolen.
Hvis du vil nyde den lidt mere tempereret, så gå efter de 14-18 grader og server den til fjerkræ, lam eller kalvekød. Du kan sagtens gemme denne rødvin i op til fem år, men den er altså også 100 % drikkemoden nu.
Producenten skriver selv, at denne rødvin er et udtryk og en repræsentant for deres historie, terroir, identitet og deres kultur. Ærligt og autentisk præcis som indholdet i flasken. Og det kan vi hos Skovgaard Vine kun erklære os enige i!
Som en sjov lille detalje så indeholder hver kasse flasker med forskellige og kreative etiketter. Dette gør denne flaske en flot og underholdende tilføjelse til din vinreol. Det kunne også være en oplagt gaveidé til dine mere kreative og kunstneriske bekendtskaber.
Køb den her eller i en af vores butikker i Greve, Slagelse eller Aarhus/Brabrand.