RIESLING - KONGEN AF TYSK HVIDVIN
Riesling er kongen af hvidvin i Tyskland, og selvfølgelig er Braun også leveringsdygtige i fremragende vine på denne drue. Her byder de på en ren, frisk og aromatisk Halbtrocken, der har en fyldig frugt på den ene side og en rank, frisk syre på den anden. Her er noter af citrus, hvid fersken, hvide blomster og grønne æbler, som gør vinen ideel til friske, lette retter, der sagtens kan være krydret som i det asiatiske køkken.
500 ÅRS RIESLING-TRADITIONER
Der er en særlig status i at skabe god Riesling i Tyskland, hvor producenterne ofte opnår en meget ren, frisk og aromatisk stil. Allerede i det 15. århundrede blev Riesling spredt fra området nær Rhinen til resten af Tyskland, fordi druen har nogle helt særlige kvaliteter. I Brauns Halbtrocken-udgave får du det hele serveret på en nemt tilgængelig måde, der er fuld af charme og imødekommende behagesyge.