PRISFALD !
Frugtig, floral, forfriskende og en lille fornemmelse af fad. For filan det smager fremragende!
Det kan lyde som en cliché, når du hører nogen sige, at modsætninger tiltrækker hinanden. Men i dette tilfælde passer det rent faktisk. Og det på mere end ét parameter. For det første har vi at gøre med to druer, som ligger i hver sin ende af spektret. Sémillon bringer krop og fylde, mens Sauvignon Blanc er garant for syre og citrus. Det hele rundes af med en svag og behagelig perfumering fra den mindre kendte drue, Sauvignon Gris.
For det andet er der tale om to typer fadlagring. 40-60 % af Sémillon-druen har lagt på nye fade, hvilket giver dybde og en anelse fedme. Derudover har Sauvignon Blanc-druen lagt et år i rustfri ståltanke, hvilket giver hvidvinen en rank og ren stil.
I næsen er det et rent virvar af frisk frugt med noter af grønne æbler, melon, fersken og honning. Smagen er citruspræget med et behageligt strejf af citron og aprikos. Til sammen giver dette en forfriskende og frugtig sanseoplevelse, men et lille snert af fedme fra Sémillon-druen.
Årgangen hedder 2019, hvilket allerede har givet den et par år på bagen, og det er der bestemt ikke sket noget dårligt ved. Tværtimod har vi at gøre med et frækt og finurligt lille samspil mellem alderen, syren fra Sauvignon Blanc og den modne Sémillon. Men når det er sagt, kan du sagtens have denne behagelige Bordeaux-vin liggende i nogle år endnu. På flasken vil den udvikle sig yderligere og ved åbning frembringe mere honning, moden frugt og karakter.
Grand Enclos du Chateau de Cerons Graves Blanc er dejligt og lækkert bekendtskab i glasset og behøver ikke at drikkes til mad. Den står flot og delikat i sig selv til at blive nydt på terrassen/altanen i eftermidags-/aftensolen.
Men uden mad og (drikke) duer den som sagt ikke. Prøv dette dejlige Bordeaux-blend til bl.a. frisk skaldyr, kylling eller en salat med gedeost.