Grand Enclos du Chateau Cerons Graves Rouge

Grand Enclos du Chateau Cerons Graves Rouge

ved 12 stk.:
169,95 kr.
pris pr. stk. 239,95 kr.
Spar 70,00 kr. (spar 29%)

Måske noget af det bedste Graves til prisen. Virkeligt velskabt og forførende smukt lavet. En vin som beviser hvad Graves kan når det er bedst.

På lager
Mængdepriser
ved 12 stk 169,95 kr. – spar 70,00 kr. (29%)
Alkohol pct.
13,5
Proptype
Korkprop
Indhold
75 cl.
Nydes før
2035
Nydes ved
17-19 grader
Årgang
2018

Så fåes det vist ikke smukkere.


Vi er taget til smukke dejlige Bordeaux som er Frankrigs vinmetropol. Det er her vi finder de store mestre og herskere, som år efter år kæmper krigen om, at lave noget af verdens bedste Merlot og Cabernet. Og mange af vinenen er også super velskabte, skønne og imponerende, men få af dem er måske ligefrem værd at slås for. For du får også hurtigt lov at betale for en historik, medaljer, navne og betegnelser, som måske egentligt ikke altid har en relevans for vinen i flasken og dens præstation i glasset. Men ved at forlade den smukke betagende indre bydel af Bordeaux og tage turen langs floden Garonne mod syd-øst, så havner vi i Cerons, som er en af kommunerne i Graves.

Cerons i Graves

Cerons er en lille perle hvor der produceres både hvidvin, rødvin og nogle af de lækreste søde vine og her til aften har vi skænket den røde Grand Enclos du Chateau de Cerons i glasset. I duften møder du blid ristet mokka, syltede blommer, læder, sød lakrids som går over i sødlig tobak. Lette krydderier af muskatnød, mild rosa peber og en lethed af tørrede små vilde bær. Eftersom vinen er produceret på Merlot og Cabernet Sauvignon havde jeg forventet noget helt andet. Hvor Bordeaux rødvin oftest har kant og et udtørrende punkt på tungen grundet den lidt høre syre, så er denne Grand Enclos du Chateau de Cerons bare SÅ elegant og lækker og i perfekt balance. Den kan nydes direkte fra flasken, men åbner yderligere lækkerier på paletten ved et par timers iltning. Smagen er ubeskrivelse lækker, men vil alligevel prøve. Med en solid mundfuld slynget rundt i ganen, viser sig straks modne røde bær af brombær og blåbær, meget modne blommer, ja næste over i en tør sveskenuance. Efter kort tid kommer de mere skovlige toner hvor trøffel kort tager over, inden vi rammer tilbage ved nuancerne af mokka og mild lakrids igen.
Hele den samlede oplevelse og indtryk af denne skønne rødvin på Merlot og Cabernet Sauvignon er perfekt balance, perfektionisme og at der er stilet efter det bedste af det bedste. Store navne og Bordeaux vine i meget højere prisklasser får kamp til streget af Grand Enclos du Chateau de Cerons - hvis ikke de ligefrem allerede er overhalet, det synes jeg de er.
Rødvinen her fra Grand Enclos du Chateau de Cerons er fra årgang 2018 og med lidt alder bag sig, er modenheden nu ved at være fornuftig. Den kan sagtens tåle at ligge mange år endnu og vil også udvikle sig yderligere, men hvis du er tilfreds med en super elegant lækker overbevisende Graves, så gå bare ombord i denne nu. Og vinen bør imponere både trofaste Bordeaux-kendere og dig som ellers går en stor bue udenom Bordeaux eller fransk vin generelt.

Hvad passer vinen til?

Udover at vinen har været en sublim fornøjelse at nyde og smage på over de sidste par timer her i glasset ved køkkenbordet, mens duften af lune lækkerier til påskebordet er blevet gjort klar i køkkenet, så vil jeg med glæde gensmage denne Graves rødvin til et godt stykke kalvekød med friske urter, svampe og grove rodfrugter. Skulle en hånskåret tartar, vendt med let peber, snittede forårsløg og revet citronskal ramme min tallerken, så vil jeg også vælge at skænke denne Grand Enclos hertil. Vildt, oksegryde, varierede oste eller indbagte proteiner som beef wellington, vil ligeledes være et skønt match. Skulle du havde brillieret med en intens terrin i fransk stil - ja så har du her vinen dertil.
Jeg mener det virkeligt - selvom du normalt ikke falder for de franske vine - prøv denne. Du snyder dig selv for en skøn oplevelse hvis du springer den over.

ps. prøv også Grand Enclos du Chateau de Cerons i en fantastisk hvidvin på Sauvignon Blanc eller en af de mange årgange vi har på lager af de søde Cerons som går perfekt til oste, frisk frugt, massive chokolade-desserter mv.

Druetype
  • Cabernet Sauvignon
  • Merlot
Land
  • Frankrig
Producent
  • Grand Enlos du Chateau de Cerons
Region
  • Bordeaux
Type
  • Rødvin
Velegnet til bl.a.
  • beef wellington
  • håndskåret tartar
  • kalvefilet
  • modne oste
  • mørbradgryde
  • +2 flere